1. Røde Vejrmøllegård (Jacobsens familiegravsted) (grav nr. GL 52)

Familien Jacobsen ejede Røde Vejrmølle Kro og fra 1856 desuden Røde Vejrmølle og Røde Vejrmølle Gård.

På marmorplader ses navnene Zacharias Jacobsen (1787-1855) og Christen Jacobsen (1810-64). På en liggende gravsten står Lauritz Zacharias Jacobsen (1839-85) og Jutta Jacobsen f. Wiberg (1845-1917).

Zacharias Jacobsen blev døbt i Herstedøster Kirke d. 8. juli 1787, giftede sig med kroejerens enke og blev dermed ejer af Røde Vejrmølle Kro. Han var medlem af Herstedernes sogneforstanderskab (7 medlemmer i alt), som blev indført i 1841. De havde tilsyn med fattigvæsen, vejvæsen og skolevæsen. Under kolera-epidemien i 1853 skulle de til tilse, at retningslinjerne blev fulgt for at bekæmpe smitten:
Vinduer i beboelseslejligheder skal kunne åbnes og lejligheden kalkes.
Frisk halm i sengene, klæder skal vaskes og luftes.
Stillestående vand i grøfter og ved møddinger skal ledes væk.
Alle skal være renlige, ædruelige og gå med varmt tøj.
Drikkevand koges.
Overtrædelser kunne medføre bøder mellem 1 og 10 rigsdaler, og smittede skulle isoleres i et ubeboet hus ved Roskildevej, det såkaldte Kolerahus.

Zacharias Jacobsens søn, Christen Jacobsen, boede Frederiksberggade 27 st. i København med kone, sønnen Lauritz og 6 tjenestefolk, som arbejdede i hans bryggeri. Han overtog kroen efter sin far og købte selv møllen og gården i 1856. Jordpåkastelse skete i Vor Frue Kirke, og kisten førtes derefter til Herstedvester Kirkegård.

Christen Jacobsens søn, Lauritz Jacobsen, var gift med Jutta f. Wiberg, datter af distriktslæge Wiberg i Glostrup. De ejede Røde Vejrmølle, kroen og gården, men boede selv i Nørre Farimagsgade 25, 3. sal i København, en ny herskabslejlighed med udsigt over H.C. Ørsted Parken. De havde plads til at have tre tjenestefolk boende: En tjener, en stuepige og en kokkepige. De fik ikke selv børn og oprettede sikkert derfor et testamente i 1880, hvor de bestemte, hvordan deres formue skulle forvaltes efter dem. Der skulle oprettes et understøttelseslegat, som kunne give støtte til ”Børnehjælpeforeningen”, ”De Københavnske Asyler”, ”Det Søsterlige Velgørenhedsselskab” og ”Dronning Caroline Amalies Asylskole”. Kunstnere kunne få rejselegater, og Juttas søster skulle tilgodeses med et årligt beløb. Kunstakademiet og senere Københavns Kommune administrerede understøttelseslegatet, som blev nedlagt i 2016. Der blev så ikke længere betalt afgift til deres gravsted i Herstedvester, men kirkegårdsmyndighederne valgte at frede gravstedet.

Billeder viser Røde Vejrmølle Gård og Røde Vejrmølle Kro.

Skrevet af Jørgen Nielsen