22. Heidi, gymnasieelev (grav nr. 262)

Heidi, født 31/3 1969, død 22/3 1988. Gymnasieelev fra Albertslund, som var uhelbredeligt syg i flere år.

Heidi boede med sine forældre i Albertslund og døde efter lang tids sygdom. Hun gennemførte gymnasiet til og med 2.g, men kom ikke i gang med 3.g. Heidi vidste, at hun ikke ville få et langt liv og formulerede et ønske om, at der på hendes grav skulle være en særlig, markant gravsten. Hendes eget forslag var en gravsten lavet af Henry Heerup, som efter hendes død blev kontaktet, men da var han for gammel til at påtage sig opgaven. Heldigvis viste der sig en helt anden mulighed: 

Familien havde nogle venner i Østberlin, blandt andre en anerkendt billedhugger, Berndt Wilde. Han cyklede rundt med sin anhænger for at finde sten, han kunne lave skulpturer af. Blandt andet havde han en sandsten fra det tidligere Rigskancelli, som stammede fra en frise i kongressalen. Berndt Wilde fik forevist billeder fra Herstedvester Kirkegård, så han kunne se, hvor gravstenen skulle stå. 

Det var med tøven, at han påtog sig opgaven. Dels lå udfærdigelse af gravsten uden for hans almindelige virkefelt, og dels var han personligt berørt, idet han selv havde en datter på samme alder som Heidi. Han betingede sig den fornødne tid til overvejelser og udfærdigelse uden deadline, og efter et år var stenen klar. Berndt Wilde nægtede at modtage nogen form for betaling for arbejdet. Han fastholdt, at en ferie i Danmark til hans datter var en passende modydelse, og derved blev det.

Næste udfordring var at få stenen til Danmark. Østtyskland (DDR) var med Berlinmuren et lukket land. Her kom en vesttysk ven til hjælp, som kunne tage gravstenen i sin bil og køre gennem grænsekontrollen ved Berlinmuren ved Friedrichsstrasse, fordi han kendte til soldaternes vagtskifte. Han vidste, at der var nogle minutter, hvor der ikke var så nøje kontrol med bilernes bagagerum, og sådan kom stenen ud af DDR og blev sat her på gravstedet. 

Berndt Wilde kom efter murens fald til Herstedvester og så gravstedet i 1990.

Motivet på gravstenen er en ung kvinde der bærer sit liv som en frugt med et blad. Livet er tungt at bære, så hun synker lidt i knæ og bøjer sig over det liv, hun har haft. Hendes hjerte mangler et stykke og må give op. Kunstneren har samlet det vigtigste i samme billede. Det hjerte, som ikke kan leve, og den frugt, som sikrer fortsat kærlighed. Et kunstværk, som giver mulighed for fortolkning. Denne gravsten er noget særligt, og således fik Heidi sit ønske opfyldt. 

Skrevet af Jørgen Nielsen