Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Åndelige Sange - Maria Kynne og trio.

AUG
19

Åndelige Sange - Maria Kynne og trio.


Dato Torsdag d. 19. august 2021, Kl. 19:30 til kl. 20:45
Åndelige Sange - Maria Kynne og trio.

Maria Kynne er en dygtig og erfaren sangerinde og komponist og har arbejdet med kirkemusik i mange forskellige udtryk: fra powerfuld Gospel til fælles salmesang. I samarbejde med salmeforfattere som Iben Krogsdal og Simon Grotrian har Maria udforsket et mere moderne melodisk udtryk til salmer, og det er de erfaringer hun tager med ind i dette nye kunstneriske udspil Åndelige sange.

For snart 5 år siden påbegyndte Maria en Bachelor i Teologi på Købehavns Universitet i håbet om at udvikle et poetisk sprog for åbenbaringen, som var præcist, forståeligt og vedkommende og på dansk. Som Maria selv siger: “det er bare ikke nok at sige at Gud er sød!”

Ved at sætte teksterne i et jazzmusikalsk univers, er der blevet rum for både det lyriske, legende, jublende, desperate og afklarede udtryk. Den improviserende måde, som jazzmusikere arbejder med stoffet på, giver mulighed for nuanceskift, der lader sig påvirke af nuet, af stedet, af publikum, ja af tid og rum.

Maria Kynne bliver bakket op af en særdeles kompetent treenighed af musikere fra den danske jazzelite: Peter Rosendal (klaver), Kasper Vadsholt (Kontrabas) og Jonas Johansen (trommer).