Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Aros Guitar Duo

JUN
30

Aros Guitar Duo


Dato Onsdag d. 30. juni 2021, Kl. 19:30 til kl. 21:00
Aros Guitar Duo

Aros Guitar Duo udvikler den traditionelle klassiske guitarduo, og samarbejder bl.a. med komponister om nye værker og ved at initiere nytænkende projekter for at flytte grænser og lege med musikken, kunsten og koncertoplevelsen. De to guitarister fortæller selv: ”Musikken starter på værkstedet sammen med komponisterne, og bliver levende, aktiv sammen med lytteren. Det er i dette møde al musik finder sin egentlige form. Udover at medvirke i den skabende proces i nutiden, kaster vi nyt lys over gamle mesterværker, fra renæssancen til avantgarde-musikkens gennembrud, med egne arrangementer og gennemarbejdede fortolkninger af standardrepertoiret.”

Duoen har vundet prisen for bedste opførelse af et nyt dansk værk ved P2-kammermusikkonkurrence i 2017 og førstepris ved verdens største konkurrence for guitarduoer ved Liechtensteiner Gitarrentage i 2018.

Mikkel Egelund Nielsen og Simon Wildau har spillet sammen i over 10 år. De havde debutkoncert som guitarduo i 2018, da de begge debuterede fra solistlinjen for ensembler ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Til koncerten hos spiller forskelligt, spændende musik skrevet over salmen ’Frydeligt med Jubelkor.’ Og værker særligt skrevet til dem af bl.a. Peter Bruun, Rasmus Zwicki, Asger Buur, John Frandsen og Wayne Siegel.