
N.F.S. Grundtvig er ikke til at komme uden om. Man støder konstant på ham i debatter om dansk kultur og identitet, i diskussioner om skole og kirke, i historieundervisning og sangbøger, og ikke mindst når vi synger hans sange og salmer i forbindelse med årets højtider. Men hvem var Grundtvig? Hans livshistorie er et drama, hans tankeunivers fyldt med ideer og hans visioner så vilde, at vi først nu er i færd med at forstå flere af dem. I foredraget gives en introduktion til giganten i dansk kultur og åndsliv.
Oplægsholder Ove Korsgaard er professor emeritus i pædagogik, debattør og forfatter til flere artikler og bøger om pædagogik, dannelse og Grundtvig. Senest har han udgivet en guide til Grundtvig: ”Grundtvig rundt” i 2018.