
Vi gennemgår "Historien om Asta" af Jón Kalman Stefánsson
Historien om Asta er en storslået fortælling vævet sammen af en familie i flere generationer og medlemmernes liv i og uden for Island. Fortællingen flirter med døden og veksler fuldt behersket og forførende mellem den nære historie og det lange, seje træk. Mellem det lille menneske og det store univers. Efterhånden som den knejsende stolte, intelligente og kantede Asta træder frem, bliver hendes liv en prisme for en tid og en hel række af islandske skæbner.
Jón Kalman Stefánsson blander i sine romaner højstemt patos med hverdagens praktiske gøremål. Han har vundet adskillige priser for sit forfatterskab.