Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sorg og Savn

APR
27

Sorg og Savn


Dato Torsdag d. 27. april 2023, kl. 10:00
Sted Rytterskolen, Storstræde 22, 2620 Albertslund
Medvirkende
Jeannie Osman Sommer
Sorg og Savn

Sorg og Savn

Sorggruppen er et åbent samtalerum for unge, voksne og ældre, der har mistet forældre, ægtefælle, kæreste, børn eller nære venner. Vi berører mange af de følelser og tanker, der opstår i tomrummet, når den man elsker er borte. Sorgens landskab er et ukendt og fremmed domæne for langt de fleste, indtil den dag man personligt erfarer et tab og mærker savnet og smerten.

Store eksistentielle spørgsmål trænger sig på og en ny selvindsigt og selvforståelse er under udvikling. Sorgen forandrer alt. Sorgen forandrer hvem vi er og hvad vi vil. Ståsted, livssyn og livsmod går under for en stund. Som dagene går vil den sørgende lære sig selv at kende på ny. Livet bliver nyt. Alt bliver nyt. Det er en samtale, der rykker og berører den enkelte og en meget fortrolig samtale. Alle I sorggruppen er pålagt tavshedspligt. Der optages løbende nye medlemmer og vi mødes en gang månedligt, torsdag formiddag kl. 10-12 i Rytterskolen, Storstræde 22, Herstedvester Landsby. 

Kontakt sognepræst Jeannie Osman Sommer som er sorggruppeleder på mobil 30 71 21 10 eller mail jeos@km.dk for tilmelding. Man bliver inviteret til en forsamtale.