
Tom Buk-Swienty: Det ensomme hjerte
Tom Buk-Swienty mestrer at dykke ned i historiske epoker og fortælle menneskers personlige historie, så det er rystende spændende. Bogen handler om Hans Horn, som kom til Danmark, men som barn og ung oplevede det nazistiske Tyskland. Bogen indledes med et citat fra Hans Horns upublicerede erindringer: ”Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det, skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde”. Det er en stærk skæbnefortælling om en ung mand, som blev læge og flyttede til Danmark. Her bekæmpede han krigens gru ved at skrive og male. Han efterlod 5000 sider, et helt manuskript om sit liv - uden børnene og omgangskredsen vidste det! I 2019-20 udstillede museet på Sønderborg Slot hans værker.